Ingen snak om vinden – i hvert tilfælde når det gælder søens folk – kommer udenom Beauforts vindskala. Omkring 1805 opstillede admiral Sir Francis Beaufort en skala, der gik fra 0 til 12. Han baserede skalaen på, hvilken sejlføring et skib på hans tid kunne bære. En orkan blev fx defineret som en vindstyrke hvor “ingen sejldug overhovedet kan holde”.
Skalaen er senere udbygget til at omfatte vindens virkning både på hav og over land samt vindhastighed i knob eller m/s. Skalaen bliver stadig brugt en del, selvom man i dag hovedsagelig måler vinden med instrumenter.
Bouforts skala betegnelse | Virkninger på land | Knob | m/sek | km/t |
0 Stille | Røg stiger lige op | 0-1 | 0-0.2 | 0-1 |
1 Næsten stille | Røgens drift viser vindens retning | 1-3 | 0.3-1.5 | 1-5 |
2 Svag vind | Løv rasler, vimpler løftes, vinden kan mærkes | 4-6 | 1.6-3.3 | 6-11 |
3 Let vind | Blade og kviste i bevægelse, vimpler og lette flag strækkes | 7-10 | 3.4-5.4 | 12-19 |
4 Jævn vind | Små grene bevæger sig, papirstykker løftes | 11-16 | 5.5-7.9 | 20-28 |
5 Frisk vind | Små løvtræer svajer | 17-21 | 8.0-10.7 | 29-38 |
6 Hård vind | Store grene bevæges, telefontråde synger | 22-27 | 10.8-13.8 | 39-49 |
7 Stiv kuling | Større træer bevæger sig | 28-33 | 13.9-17.1 | 50-61 |
8 Hård kuling | Kviste og grene brækkes af træer | 34-40 | 17.2-20.7 | 62-74 |
9 Stormende kulling | Træstammer svajer, store grene brækkes af, tagsten kan falde ned | 41-47 | 20.8-24.4 | 75-88 |
10 Storm | Træer rives op, betydelige skader på huse | 48-55 | 24.5-28.4 | 89-102 |
11 Stærk storm | Mange ødelæggelser, svært at gå | 56-63 | 28.5-32.6 | 103-117 |
12 Orkan | Voldsomme ødelæggelser | 64- | 32.7- | 118- |